Salgsingeniør søges til Sjælland

Salgsingeniør søges

– til teknologisk førende virksomhed inden for el-net, elektrificeringsprodukter, industriel automation, robotter og motorer.

Kan du skabe langvarige relationer og vil du arbejde med det stærkeste produktprogram? Har du el-teknisk viden og solid salgserfaring på BtB-markedet? Så har vi et super job klar til dig!

Med base på ABB’s hovedkontor i Skovlunde får du salgsansvaret for serviceydelser relateret til frekvensomformere og motorer på hele Sjælland. Med i tasken får du markedets stærkeste produktkatalog, og som opbakning har du et hold af yderst kompetente kolleger, der kan hjælpe med teknisk dybdeviden og salgsstøtte. Samtidig kan du glæde dig til at blive en del af en fantastisk arbejdsplads.

Vores klient tilbyder:

  • Én af Danmarks bedste arbejdsplader med høj etiske værdisæt
  • Knivskarpe, glade og hjælpsomme kollegaer i Skovlunde
  • En kultur med højt til loftet, ansvarlighed, ordentlighed, respekt og troværdighed
  • God fast løn plus bonus, pension, bil, frokostordning o.m.m.

Stillingen:

Rådgivning og langsigtet relationsopbygning er nøgleord i dette job, hvor kunderne primært er store og kendte virksomheder bredt i dansk industri.

Du får selvstændigt salgsansvar fra første kontakt til underskrift og opfølgning. Du fastholder relationer til eksisterende kunder samtidig med, at du proaktivt opdyrker nye kunder på Sjælland. Du har selvfølgelig frihed til selvstændigt at planlægge og afvikle møder samt følge op – med brug af sales force til at strukturere din indsats og optimere dine resultater.

Du vil komme til at arbejde meget bredt og sælge alt fra reservedele til komponenter. Dit fokus bliver at sikre, at vores serviceydelser rulles ud løbende, helst i form af faste servicekontrakter. Mere konkret sammensætter du serviceaftaler med fokus på kundens behov – i samarbejde med tekniske back office kolleger – og udarbejder tilbud til kunderne, store som små. For at få succes, skal du forstå dine kunders forretning og synliggøre den værdi, vores produkter har for dem.

Den ideelle kandidat:

Har B2B salgserfaring og kender værdien af at sælge høj kvalitet.

Du har en teknisk uddannelse suppleret med solid kommerciel forståelse og salgserfaring – eller en kommerciel uddannelse suppleret med salgserfaring fra et teknisk miljø. Uanset baggrund har du konkret viden om el-automation, og du kender til effektelektronik, reguleringsteknik og roterende maskiner. Du er vant til at sælge på BtB-markedet, og med din fokuserede, kommercielle tilgang kan du forklare kunderne, hvordan vores ydelser skaber forretningsmæssig værdi på bundlinjen.

Som person er du kendt for din vindervilje og din evne til at overtale folk med dit store drive og dit gode humør – dine kolleger har ganske enkelt lyst til at være på hold med dig, fordi det er sjovt, og fordi I vinder sammen.

Du trives med ansvar, og du kan planlægge din indsats, så du udnytter din tid bedst muligt. Du har det allerbedst ude hos kunderne, hvor din åbne, positive og nysgerrige tilgang automatisk gør dig vellidt. Troværdighed er en af dine stærkeste værdier, og du er derfor ikke bange for at bringe dine kolleger i spil, hvis der er noget, du ikke selv kan svare på.

Tiltrædelse:

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Ansøgning og yderligere oplysning

Matcher du ovennævnte, og vil have et job med stor afveksling såvel kommercielt som teknisk, så vi kan love dig, at du bliver både udfordret og udviklet på den gode måde.

Send os venligst dit cv og gerne et følgebrev om hvorfor du er den helt rette til denne stilling på mail: Salgsingenior@holmgaardmanagement.dk

Eventuelle spørgsmål besvares gerne af Lars Holmgaard på T.: +45 70 26 61 44

 

 

ABB er teknologisk førende inden for el-net, elektrificeringsprodukter, industriel automation, robotter og motorer. Vi betjener kunder globalt inden for energiforsyning, transport og infrastruktur. Med mere end 130 års innovation skaber ABB i dag fremtiden inden for industriel digitalisering med to klare værdiskabende formål: at transportere el fra en hvilket som helst el-kilde til en hvilken som helst stikkontakt samt at automatisere virksomheder fra råstof til færdigvarer. Som hovedsponsor og teknologipartner for Formel E, den fuldstændig el-drevne internationale FIA motorsportsklasse, flytter ABB grænserne for elektrisk transport i retning af en bæredygtig fremtid. ABB opererer i mere end 100 lande med mere end 147.000 medarbejdere. www.abb.com