Projektleder “Byggeri” søges

Projektleder “Byggeri” søges

Holmgaard Management søger for Fremtidens Fundament en “hands on” projektleder.

Fremtidens Fundament i Hareskovby er en virksomhed med specialisering i unikke skruefundamenter, som er en ny type mikrofundamenter til mindre og lettere byggerier op til 2 etagers træhuse, samt jernbaneskinner etc.

Fremtidens Fundament forhandler bl.a. KRINNER Schraubfundamente, som er det originale og markedsførende kvalitetsprodukt inden for skruefundamentering. I Danmark er de frontløbere i markedet og som trusted adviser rådgiver de med konsulentopgaver i hele Europa, og har pt. forhandlere i DK, ISL, FO og GRO.

Fremtidens Fundament og KRINNER Schraubfundamente GmbH er verdens førende inden for skruefundamentering og deres markedspotentiale er stærkt stigende inden for forskellige forretningsområder på tværs af landegrænser, derfor søger de nu en projektleder, der skal være med til at udvikle og styre virksomhedens drift ind i væksten.

Virksomhedskulturen bærer fortsat præg af ”iværksætterånden”, hvor nøgleordene er en venlig omgangstone, flad organisation, løsningsorienteret, vi løfter i flok, ordentlighed, dedikeret, omhyggelig samt arbejdsom og ikke mindst høj ekspertise og kvalitet.

Stillingen

Fremtidens Fundament søger en ansvarlig projektleder, gerne med erfaring inden for fundering /fundamentering.

  •  Du får base på kontoret i Værløse og vil referere direkte til mester og direktør Rune Roepstorff Nissen.
  •  Du får stor indflydelse på din egen stilling, der er både afvekslende og udfordrende i løsning af projekterne.

 Dine primære arbejdsområder bliv

  • Udarbejdelse af tilbud, ordrehåndtering og fakturering
  • Modtage og opfølgning på indkomne kundekontakter og herefter fordeling af opgave
  • Kontakt til nuværende kunder forhandlere og potentielle forhandlere
  •  Rådgivning som trusted adviser
  • Tilsyn med alle projekter fra opstart til gennemførsel
  • Idegenerering til udvikling af virksomhedens kundeportefølje evt. via eget netværk

Dine kvalifikationer

Idet vi søger én projektleder som kan være ”mesters højrehånd” på kontoret, når mester er ude, forestiller vi os, at du matcher stillingen både teoretisk og praktisk. Det er en fordel, hvis du har en baggrund som håndværker fx tømrer eller murer, gerne koblet med videregående uddannelse som fx bygningskonstruktør og/eller inden for GEO teknik.

Du er god til at formulere dig, og du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale. Det er en fordel, hvis du kan svensk, norsk og tysk, men det er ikke et krav.

Det er vigtigt at du har gode it-kompetencer, herunder Office-pakken. Gerne kendskab på brugerniveau til Revit og Sketchup.

Personlige egenskaber

Du er resultatorienteret og grundig. Du har en meget høj faglig kvalitet i gennemførslen af dine opgaver og er vedholden til opgaven er løst. Du arbejder og tænker selvstændigt og engageret. Er ikke bange for at opsøge ny viden til din opgaveløsning. Du er god til at skabe kontakt og den nødvendige tillid gennem din faglighed og professionalisme og kan dermed være med til at sætte Fremtidens Fundament yderligere på verdenskortet.

Bopæl

Rimelig kørselsafstand til Værløse.

Vores klient tilbyder

Et uhøjtideligt og humørfyldt arbejdsmiljø med en stærk iværksætterånd, god intern kommunikation, dejlige kollegaer og en flad ledelsesstruktur. Du kan læse meget mere om Fremtidens Fundament på www.Fremtidensfundament.dk

Løn

Der tilbydes en attraktiv gagepakke og pension med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.

Tiltrædelse

Vi venter gerne på den rette, og inviterer potentielle kandidater til samtale i takt med at vi modtager ansøgninger/cv.

Ansøgning og yderligere oplysning

Send din ansøgning/cv til: FF@holmgaardmanagement.dk

For yderligere oplysninger omkring denne stilling kontakt Lars Holmgaard på +45 70 26 61 44

Alle henvendelser og personlige oplysninger behandles med stor respekt og fortrolighed.

Fokus på succes for både klient og kandidat!

Holmgaard Management har stærke kompetencer inden for headhunting og interim management samt outplacement, karriererådgivning og lederudvikling. Vores kunder er både SMV´ og store virksomheder, samt hele den offentlige sektor – primært ledere, direktører og specialister på alle niveauer. Vi har store ambitioner og vores succes bygger på en ufravigelig tro på, at faglig stolthed, grundighed, troværdighed og mange års kendskab til arbejdsmarkedet, samt overholdelse af aftaler stadigvæk er tungen på vægtskålen, når der vælges samarbejdspartnere inden for vores felt.