INTERIM REKRUTTERING
Svært ved at rekruttere? Der findes en vej…
[rev_slider alias=”Rekruttering-og-executive-search-af-ledere-og-direktrer”][/rev_slider]
Interim Rekruttering
De fleste specialister eller ledere, der befinder i et fast ansættelsesforhold, gør sig ingen overvejelser om nyt job. De gør i hvert fald intet aktivt for at finde andre muligheder. Det har tidligere undersøgelser fra bl.a. The Network og Boston Consulting Group slået fast. Flertallet ser med andre ord aldrig en jobannonce eller orienterer sig i øvrigt mod et alternativ til det job, de har. De fleste drømmekandidater er således helt usynlige for arbejdsgiverne, som derfor må tage til takke med de ofte ganske få kandidater, der reflekterer på et jobopslag.
”Mange arbejdsgivere sidder tilbage med oplevelsen af, at de ’tager chancen’. De sidder med en kandidat, der enten er dårligere kvalificeret eller på niveau med den medarbejder, de har taget afsked med – og som helst skulle erstattes af noget, der er endnu bedre. Men de føler ikke, de har andre muligheder, og mange føler sig presset og har ikke tiden eller ressourcerne til at blive ved med at lede efter den rigtige – og så vælger de at tage den kandidat, der har søgt, og håber det bedste.”
Sådan ser verden ud lige nu for rigtig mange arbejdsgivere ude omkring i virksomhedslandskabet, vurderer Lars H. Linnemann, der er adm. direktør og partner i headhuntervirksomheden Holmgaard Management. Han peger imidlertid på, at der er fornuftige alternativer til det scenarie:
”Især er mange mindre og mellemstore virksomheder med få ansatte ikke klar over den store mulighed, der ligger i at gøre brug af Interim Management. Denne rekrutteringsmodel udmærker sig ved, at der foretages en ’executive search’, som man kender det fra egentlig headhunting, men hvor man optimerer processerne og meget hurtigt – typisk inden for 14 dage – kan finde en egnet kandidat til jobbet,” siger Lars H. Linnemann.
Interim Management er i udgangspunktet beregnet på midlertidig ansættelse, hvor det er rekrutteringsbureauet, der formelt er arbejdsgiver, og så at sige ’lejer’ profilen ud til en virksomhed, der akut har behov for en kompetence i en midlertidig periode. Det kan fx være ved barsel, projektledelse eller omstruktureringer, eller indtil en ny permanent er ressource er fundet. Men Interim Management kan i princippet lige så vel føre til solide, langvarige og faste forhold.
Derfor har Holmgaard Management forfinet processen og udviklet konceptet ’Try before you hire’, der specialiserer sig i krydsfeltet mellem midlertidig ansættelse og fastansættelse af specialister eller ledere på sigt. Her kan interim-ansættelsen føre til enten forlængelse eller fastansættelse, men begge parter har muligheden for at prøve hinanden af, inden man binder sig.
”Styrken ved at rekruttere ved hjælp af Interim Management eller ’Try before you hire’-konceptet er – udover at det går stærkt –, at vi benytter de vigtigste elementer fra executive search. Det vil sige, at vi naturligvis kigger på faglighed og kompetencer, men i høj grad også personlighed. Vi er derfor i stand til at vurdere, om der er et passende match i forhold til den pågældende virksomhed. Derfor ender det som oftest med, at kandidaten og virksomheden bliver enige om en permanent fastansættelse,” siger Lars H. Linnemann.
Han tilføjer, at i forhold til tallene fra The Network og Boston Consulting Group, er hans egen erfaring, at det er op imod 75 procent af de højst kvalificerede profiler, der ikke er aktivt jobsøgende.
”Men hvis man kan finde dem, er de modtagelige for at høre nærmere,” påpeger Lars H. Linnemann.
Læs mere om Interim Management, Try before you hire og fremtidens arbejdsmarked.