Interim Management
Interim CIO | IT-direktør
Vores definition på CIO = Chief Information Officer = IT-direktør, ansvarlig for virksomhedens IT, herunder IT-infrastruktur m.m.
Danmark er Holmgaard Managements vigtigste område indenfor Interim Management af ledere. Vi har vores kontorer i Jylland, på Fyn og Sjælland, og har de dygtigste konsulenter til at løse selv de mest udfordrende opgaver.
Et tab af en specialiseret CIO og manglende kompetencer til at løfte et afgørende projekt kan betyde både et effektivitetsdyk og et omsætningsfald for jeres virksomhed. Holmgaard Management kan afhjælpe dette. Vi tilbyder interim management til både offentlige og private virksomheder. En interim CIO er ikke blot udset til at kunne rådgive om løsninger, men går også ind og eksekverer på dem. Det kan lade sig gøre, fordi kandidaten er nøje udvalgt til at løfte de konkrete opgaver, I som virksomhed skal have løst for fortsat at skabe værdi, viden og vækst.
Interim CIO er løsningen, når I har brug for stærke faglige kompetencer til udvalgte opgaver i en begrænset tidsperiode, der typisk strækker sig fra tre til tolv måneder. De typiske situationer for brug af en interim CIO opstår oftest når: Den nuværende CIO / IT-direktør / IT-chef er kronisk syg, eller på barsel eller stoppet pludseligt. Der kan også opstå mangel på kompetencer, viden og erfaring her og nu til et konkret projekt. Eller når der er større forandringer i virksomheden.
Holmgaard Management tilbyder et stort netværk af CIO managers som er yderst velkvalificerede kandidater, tilpasset jeres behov. Vi arbejder med et effektivt mindset, der sikrer, at screening, ansættelse og opsigelse foregår med et minimum af formaliteter, så den rigtige kandidat kommer hurtigt i arbejdstøjet.
Hvis du vil vide mere, så vil vi foreslå et møde – som er helt uforpligtende og gratis.