Administrerende direktør til Xact Consulting A/S

Administrerende direktør til Xact Consulting A/S

Erfaren administrerende direktør til spændende udfordringer

 

Har du erfaring samt kompetencer indenfor ledelse og IT, og besidder du evnen til at inspirere og motivere dit team? Kan du udvikle og implementere nye strategier, der sikrer virksomhedens fremtidige vækst og udvikling?

– Så kan du være Xact Consultings nye administrerende direktør.

Markant påvirkning af virksomhedens udvikling og resultater

Du får det overordnede ansvar for virksomhedens daglige ledelse samt ansvar for virksomhedens resultater og fortsatte strategiske udvikling. Et af de primære mål vil være, gennem et operationelt tæt samarbejde med den øvrige ledelse, at skabe vækst og videreudvikle virksomhedens produkter og services.

Du bliver en del af en ejerledet virksomhed med stort vækstpotentiale, hvor alle medarbejdere er selvmotiverende med ”frihed under ansvar”. Xact Consulting værdsætter et højt fagligt niveau, hvor medarbejderne arbejder tæt sammen for at opnå fælles mål for virksomheden.

I overskrifter forventes du at have ansvar for:
  • Øverste ledelse af hele Xact Consulting og søsterselskabet Xact Services samt fordeling af ansvar blandt medarbejdere.
  • Sammensætning af lederteamet.
  • Udarbejdelse af strategi og opsætning af mål sammen med bestyrelsen.
  • Udvikling og vækst.
  • Salg og kontakt til key account og partnere – kontraktudfærdigelser.
  • Overordnet økonomisk overblik og styring.

Visionær leder der kan skabe vækst og udvikling

Du har min. 5 års dokumenteret erfaring fra en direktørstilling – gerne fra en IT-virksomhed. Ydermere har du en videregående teoretisk uddannelse fx ingeniør og/eller HD/A koblet sammen med strategisk lederuddannelse/MBA.

Du har evnen til at tilegne dig og formidle viden om Xacts produkter og services.

Du skal kunne begå dig kommunikativt samt være empatisk, ukompliceret, åben, tillidsvækkende og besidde stærke relationelle kompetencer. Ligeledes skal du være en dygtig kommunikator med en naturlig gennemslagskraft både internt og eksternt. Du er en synlig forandringsagent, besidder et højt energiniveau og er ambitiøs samt drevet af at skabe resultater og udvikling. Derudover ønskes en kommerciel forretningsforståelse og en grundig indsigt i samspillet mellem interne og eksterne aktører.

Du mestrer dansk og engelsk i skrift og tale på modersmåls- og forhandlingsniveau.

Ansøgning og yderligere oplysning

Tiltrædelse: Vi afholder løbende samtaler i takt med, at vi modtager potentielle ansøgninger.

Matcher du ovennævnte, så send os venligst dit CV og gerne et følgebrev om, hvorfor du er den helt rette til denne stilling så: “KLIK HER OG UDFYLD FORMULAREN”.

For yderligere oplysninger er alle interesserede, der overvejer at ansøge, velkomne til at kontakte managing partner Lars H. Linnemann v/Holmgaard Management, tlf. 70 26 61 44.

Alle henvendelser og personlige oplysninger behandles med stor respekt og fortrolighed.

Xact Consulting er en internationalt orienteret virksomhed, der udbyder serviceydelser, systemudvikling og migreringsydelser indenfor IT. Virksomheden moderniserer it-løsninger, migrerer programkode og data, udvikler, sælger og implementerer software og tilbyder højt specialiserede IT-konsulenter. Virksomheden har to primære forretningsområder – migrering og modernisering. Den administrerende direktør går på pension pr. 30 juni 2020 og i den forbindelse ønsker Xact Consulting et paradigmeskift med fokus på nytænkning og øget professionalisme. Virksomheden er velkonsolideret og forventes at kunne ekspandere nationalt såvel som internationalt.